
Udbudsovervågning
Hos Udbud Danmark lægger vi stort fokus på strategi og planlægning i forbindelse med tilbudsrådgivning. For en tilbudsgiver (privat leverandør) begynder udbudsprocessen længe før udbudsmaterialet bliver offentliggjort af ordregiveren. Vi kan hjælpe jer med at sætte et system op, som overvåger det for jer relevante marked, uanset om det er en by, et land eller hele Norden som er jeres målgruppe.
Udover at I modtager konkret information om kommende offentlige indkøb, får I et solidt indblik i, hvilke krav der stilles til kommende tilbudsgivere. Herved kan I tilgå salgsarbejdet strategisk i den tidlige kommunikation med ordregivere.
Formår man som leverandør til det offentlige at mestre ovenstående, så vil man se nogle krav i udbudsmaterialet som peger mere mod sine produkter/ydelser end konkurrentens. Herved kan du komme et skridt foran konkurrenten.